Storeflyvedag lørdag den 20. maj 2017

Mød os fra foreningen

Mød Foreningen Danmarks Flyvehistoriske Museum på Storeflyvedag lørdag den 20. maj 2017 på Flyvestation Værløse.

På dagen har vi en stand, hvor du kan høre om vores forening og planerne for opførelsen af Danmarks Flyvehistoriske Museum på Flyvestation Værløse.

Dørene åbnes kl. 10.00

Kl. 11.00 starter et Airshow, hvor der både vil være kunstflyvning og faldskærmsopvisning.

Derudover kan du opleve mange forskellige svævefly, motorfly og ultralet fly for eksempel den flotte KZ II fra 1946 og den flotte Piper Cub L4 fra 1942.

Tag din familie og/eller venner med på den naturskønne gamle flyveplads og få en dag i flyvningens tegn.

Generalforsamling 2017

Herved indkaldes til :

Ordinær generalforsamling

I foreningen Danmarks Flyvehistoriske Museum, Værløse

Tirsdag, den 28. februar 2016 kl. 19.00

i Satellitten, Bymidten 46, 3500 Værløse

med følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
  2. Valg af referent.
  3. Valg af stemmeoptæller(e).
  4. Formandens beretning.
  5. Kassererens fremlæggelse af revideret regnskab for decharge.
  6. Behandling af indkomne forslag.
  7. Fastsættelse af årligt kontingent.
  8. Valg af formand, bestyrelsesmedlemmer, suppleanter, revisor samt revisor suppleant.
  9. Eventuelt.

For at kunne stemme på generalforsamlingen skal medlemsbidraget for 2017, DKK 200,00, være indbetalt senest 20. februar 2017 på foreningens konto :

Danske Bank reg. nr. 4310, konto nr. 0010 118 336

Medlemmernes forslag til behandling på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen, hvilket er den 13. februar 2017.

På bestyrelsens vegne, med venlig hilsen

Foreningen Danmarks Flyvehistoriske Museum, Værløse

Finn René Jørgensen

Formand

Kørselsvejledning

Indkaldelse og kørselsvejledning findes i dette link :

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 20170228 til hjemmeside

“Miraklet i Gottröra” v/ Stefan Rasmussen og “Miraklet på Hudsonfloden”

“Miraklet i Gottröra” v/ Stefan Rasmussen og “Miraklet på Hudsonfloden”

Kom til interessant foredrag, efterfulgt af spændende film!

Den 22. Januar 2017, afholder Foreningen Danmarks Flyvehistoriske Museum – Værløse, vores første officielle arrangement.

Da det i år er 25 år siden at den Danske pilot, Stefan G. Rasmussen reddede 129 menneskeliv ombord på SK751 i Sverige, har vi fået Stefan til at holde et foredrag om sin mirakuløse landing.

Tidligere på året udkom filmen “Miraklet på Hudsonfloden” som omhandler en lignende hændelse, som den Stefan G. Rasmussen var ude for. Den film vil vi vise efter Stefans foredrag.

Arrangementet er for alle!

Læs mere om arrangementet og køb billetter på: https://greenticket.dk/FDFM-StefanRasmussen#

Store Flyvedag 2016

Vi var en central spiller i planlægningen og afviklingen af Storeflyvedag 2016

Igen i 2016 var foreningen en helt central spiller i forbindelse med Storeflyvedag.

Bestyrelsens medlemmer har deltaget i det store arbejde med alt fra planlægning af placering af deltagere, – adgangsveje, – opstilling af banner- og tårnstilladser til at fungere som Værløse Radio for den flyvende trafik på dagen.

Igen i år har Finn René Jørgensen været opvisningsansvarlig og har dermed haft det juridiske ansvar for afviklingen af Storeflyvedag.

Se hvilke fly: her.

Det er bestyrelsens helt klare opfattelse at Storeflyvedag 2016, der efter politiets vurdering havde mellem 15,00 og 17.00

Besøgende vil få meget stor betydning for vort arbejde med Naturstyrelsen (ejer af området) og politikerne både kommunalt og nationalt.

Arrangementet gav bestyrelsen mulighed for at have dialog med flere medlemmer, som var mødt frem på dagen.

Hvis du føler for et flyvemuseum, som løftestang for flyvning på Flyvestation Værløse, så skal du og alle dine ligesindede meldes ind under menu > medlemskab.

Der var også flere, der udtrykte interesse for at deltage i næste års projekt.

Hvis det samme gælder for dig så send en mail så hurtigt som muligt. Det er ligegyldigt om du har lyst til at være med nu fra starten eller på selve Storeflyvedag 2017 – send en mail uden forbindende til denne e-mail adresse fdfmvl@gmail.com.

Næste Storeflyvedag bliver den 20. Maj, 2017.

Nyhedsbrev 1

V4

Den kommende tid
Aktiviteter for medlemmerne :
  • Der afholdes orienteringsmøde mandag den 23. november 2015 klokken 19:00 i Satellitten, Bymidten 46, 3500 Værløse.
  • Den ordinære generalforsamling afholdes mandag den 8. februar 2016 klokken 19:00 i Satellitten, Bymidten 46, 3500 Værløse.
  • Vi har en aftale med Fighterwing Skrydstrup om et arrangement til Flyvestation Skrydstrup i foråret 2016. Nærmere vil naturligvis tilgå alle medlemmer.
Referat

fra ordinær generalforsamling d. 21. maj 2015: (klik på link)

20150521 GF Referat med underskrifter

Foreningen fejrer jubilæum!
I disse dage er det 10 år siden (12. september 2005), foreningen blev stiftet af nogle fremsynede og visionære personer.
Der blev lavet en meget gennemarbejdet og detaljeret plan for etableringen af et flyvemuseum på Flyvestation Værløse. Der blev ført forhandlinger med den daværende Værløse Kommune, – med det daværende Tøjhusmuseet og med en lang række andre interessenter. På under eet år fik foreningen mere end 550 personlige medlemmer, hvilket steg til over 1.000 medlemmer samt 12 flyvehistoriske – og flyverelaterede foreninger havde meldt sig ind med et foreningsmedlemsskab. Siden da er udviklingen gået slag i slag, men for flyvemuseet kan man sige, at den faktisk gik i stå.
Historie
Flyvestation Værløse blev rømmet af Flyvevåbnet i 2004, hvor chefen for Flyvestation Værløse, Stig Østergaard Nielsen i bogstaveligste forstand lukkede og slukkede. Alle blev smidt ud, og tilbage var blot en større bygningsmasse, som blev overladt til naturens luner. Først i slutningen af 2013 kom der en “løsning” på hvem, der ejer Flyvestation Værløse. Området blev delt i tre. Nordlejren fik Furesø Kommune, som solgte den videre. Manøvreområdet for flyene, nu kaldet Sletten, fik Naturstyrelsen, og den sydlige del ned mod Jonstrup med de historiske hangarer overgik til statens Ejendomsudviklingsselskab Freja Ejendomme.
I 2007 opgav næsten hele den oprindelige bestyrelse sit forehavende, da kommunesammenlægninger, fredningssag, særinteresser i museale kredse og “Nej til morgengaven” så ud til at gøre processen udsigtsløs. Herefter har foreningen levet et hensygnende liv uden synderlig aktivitet. En naturlig konsekvens heraf har været et  stort frafald af medlemmer.
I 2015 er der blevet valgt en ny bestyrelse. Vi har måttet bruge næsten 1 års anstrengelser med at forklare den tidligere formand, der har haft ansvaret for de seneste 7 års inaktivitet, at denne periode er slut. Det er bestyrelsens opfattelse, at så længe foreningens aktiviteter var forbundet med den afgående formands navn, havde vi ikke, med blot en lille grad af seriøsitet og professionalisme kunnet kontakte andre interessenter. Dette problem er vi med rettens ord ude over nu.
 
Så nu tager vi for alvor fat igen!
Hvad har så ændret sig siden 2007, kan man spørge.
  1. Vi ved nu, hvem der har ansvaret på Flyvestation Værløse. Det betyder, at der ikke kastes energi ind i at løse problemer for andre, som ikke er museumsrelaterede.
  2. Alle har haft chancen for at vise, hvad de konkret ønskede at gøre. Det kan konkluderes, at den eneste reelle aktør er vor forening, som tidligt har meldte klart ud med ønsker og planer.
Som en bisætning kan bemærkes, at der nu er kommet en bestyrelse, som sætter professionalisme og seriøsitet i højsædet.
 
Medlemshvervning
På trods af, at bestyrelsen ikke har ønsket at kontakte de forskellige interessenter, er det dog helt åbenlyst, at antallet af medlemmer er fuldstændig afgørende for hvilken indflydelse, foreningen kan få på flyvestationens fremtid. Dette er allerede nævnt i de foregående Flyvende Orientering.
Udover disse orienteringer har bestyrelsen fået adgang til gamle bankkontoudtog, hvoraf fremgår en del adresser på medlemmer, herunder også mailadresser. Således har vi øget antallet af interesserede, som vi kan adressere med blandt andet Flyvende Orientering.
Storeflyvedag

V1_2

Bestyrelsen deltog i både planlægning og afvikling af Storeflyvedag den 6. september 2015 (se www.storeflyvedag.dk). For at undgå kompromittering af Storeflyvedag som følge af sammenkædning af foreningens og den tidligere formands navn blev det aftalt, at foreningens navn skulle holdes ude af markedsføringen. Vi deltog dog med en stand. Det samme gjorde vi til arrangementet på Flyvestation Værløse den 3. maj 2015. Det, bestyrelsen lærte af arrangementerne, er, at 3 mand er alt for få til at nå at tale med alle de interesserede, som møder op.
Formålet med vor deltagelse var helt klart at hverve medlemmer, og det må siges, at begge dage var som en adrenalinindsprøjtning for os, der deltog. At interessen for museet har bibeholdt sig i alle disse år er helt åbenlys. Årsagen til medlemsfrafaldet har udelukkende været den manglende aktivitet i foreningen.
Det kan allerede nu meddeles, at der er Storeflyvedag den 14. august 2016, og denne gang er der en del flere spændende aktiviteter. Hold dig orienteret på www.storeflyvedag.dk
Efterårsferien 2015
I efterårsferien åbnede Nationalmuseet en dør til en lille del af den plads, der er i hangar 46 (komplekset omkring de to store Hercules hangarer). Også her var Foreningen Danmarks Flyvehistoriske Museum, Værløse repræsenteret om end orienteringen om aktiviteten med mindre end 1 uges varsel gjorde det umuligt for os at planlægge en større indsats. Dog gav vort fremmøde anledning til positive kontakter, og alt det reklame materiale, der var til overs fra tidligere, blev samlet op af interesserede.
Hjælp | Vore aktiviteter kræver ressourcer.

Hvis du:

  • kan afse tid til at bistå ved arrangementer med at reklamere for foreningen
  • kan skrive indlæg til pressen eller hjemmesiden
  • vil være med i bestyrelsen
  • kan deltage i udarbejdelsen af en strategiplan
  • har erfaring fra projekter i det offentlige rum
  • kan hjælpe til ved den kommende underskriftsindsamling,
  • kan revidere et regnskab eller noget som helst andet, som du synes kan bidrage til opfyldelsen af foreningens formål

hører bestyrelsen meget gerne fra dig.

Mest af alt vil vi appellere til alle om at advokere for sagen for på den måde at få flere medlemmer i foreningen. Indmeldelse sker lettest via www.aviationmuseum.dk
Vi glæder os til at se rigtig mange af jer til det kommende orienteringsmøde.

På bestyrelsens vegne

Foreningen Danmarks Flyvehistoriske Museum, Værløse
Finn René Jørgensen

Store flyvedag 06.09.15!

Svæveflyveklubben og Danmarks Flyvehistoriske Museum, Værløse arrangerer store flyvedag på Flyvestation Værløse søndag den 6. september 2015.

Sæt kryds i kalenderen og tag familien med til en forhåbentlig god og hyggelig dag med masser af flyveaktivitet.

Det centrale i dagen er muligheden for at opleve en tur i en svæveflyver over flyvestationen. Vi forventer at kunne arrangere mere end 150 starter i løbet af dagen.

På dagen bliver der også mulighed for at flyve en tur i en F-16 simulator. Youfly kommer med deres Dual Dogfight F-16 truck, som indeholder 2 F-16 simulatorer i verdensklasse. F-16 simulatorerne er så gode, at professionelle F-16 piloter kan benytte dem til træning.

For Danmarks Flyvehistoriske Museum, Værløse er det helt centrale på dagen at hverve flere medlemmer til at støtte op om vort formål, som er at arbejde for :

  1. at der oprettes et Danmarks Flyvehistoriske Museum på Flyvestation Værløse
  2. at virke for tilvejebringelsen af dokumentation om flyvningens udvikling i Danmark og om flyvningens betydning for det danske samfund
  3. samt præsentation og distribution af denne viden, udnyttende eksisterende hangarer, shelters og bygninger med tilhørende faciliteter, herunder også
  4. at dokumentere og formidle Flyvestation Værløses historie og betydning for lokalområdet.

Jo flere medlemmer vi er, som støtter op om dette formål, desto tættere er vi på at få opfyldt foreningens formål.